Australian Football League | |
---|---|
Land(e) | Australien |
Etableret | 2. oktober 1896 |
Første sæson | 1897 |
Antal hold | 18 |
Nuværende mestre | Geelong (10. mesterskab) |
Flest mesterskaber | Carlton Essendon (16 mesterskaber) |
Tv-partnere | Seven Network Fox Footy |
Hjemmeside | afl.com.au |
Australian Football League (AFL) er den førende og eneste fuldt professionelle turnering i australsk fodbold (Australian rules football). Den hed oprindeligt Victorian Football League (VFL) og blev grundlagt i 1896 som en udbryderliga fra Victorian Football Association (VFA). Den første sæson blev spillet i 1897. Den skiftede navn til Australian Football League i 1990 efter turneringen i 1980'erne var blev udvidet til omfatte hold fra andre australske delstater. AFL udgiver Laws of Australian football, der er en regelsamling, som med variationer benyttes af andre forbund for australsk fodbold.
AFL har 18 hold fra 5 delstater (Victoria, South Australia, Western Australia, Queensland og New South Wales). I 2028 vil der også blive deltagelse af et tasmansk hold.[1] Der er blevet afviklet kampe i alle delstater og de to territorier på fastlandet samt i New Zealand og Kina for at øge interessen for AFL.
AFL-sæsonen består af et grundspil på 24 runder med hjemme- og udekampe, som afvikles i den australske vinter (marts til september). Det bedst placerede hold vinder minor premiership (det lille mesterskab). De 8 bedste hold mødes i et slutspil efter cup-systemet. De to bedste hold mødes i AFL Grand Final, som normalt spilles på Melbourne Cricket Ground. Vinderen af finalen er sæsonens premiers (mestre). De to Melbourne-klubber Carlton og Essendon er de to mest vindende hold i ligaen med hver 16 mesterskaber.